Som flere af jer sikkert har bemærket så er der i øjeblikket ved at blive etableret fibernet (Internet) i vores nærområde.
I løbet af de næste uger vil fibernet blive etableret på Pibermosevej og Søbækvej, Det er Fibia som står for etablering i samarbejde med Køge Kommune. Der var for ca. 1 år siden en kampagne udsendt – direkte fra Fabia – til de enkelte husstande mht. tilmelding til Fibernet. De husstande der ønsker at få fibernet – og som ikke allerede er tilmeldt – kan kontakte Fibia direkte.
Vi er blevet oplyst at planen er, at etablering af fiberkabler primært vil blive nedgravet i græsrabatter og ‘skudt’ under asfalt – så vidt det overhovedet er muligt. Bestyrelsen vil deltage på vejsyn sammen med repræsentanter fra Køge Kommune og entreprenøren inden arbejet startes således at det sikres, at re-etablering af opgravede områder sker på tilfredsstillende måde.
